www.pansermuseet.dk
M109 A3 SKH

Den selvkørende haubits M109 blev indført i Danmark i 1965 i et antal af 76 stk., med det ‘korte rør’ som kendetegn.

I 1989 blev vognene opgraderet til A3 udgaven, hvilket bl.a. betød et længere rør (6,05 m) og dermed længere skudafstande kunne opnåes.

Den selvkørende haubits anvender 155 mm granater påskruet et brandrør samt en seperat krudtladning. Vægten på en granat ligger mellem 42,5 og 47 kg, alt efter type af granat. Granat kan være af type; brisant, ICM-GRANAT (Improved Conventional Munition), røg eller lys. Typisk skudafstand ud til 24 km.

De udstillede køretøjer er fuldt køreklarer.

M109 A3 SKH
Oprindelsesland: USA
Type: Selvkørende Haubits
Hastighed: 46 km/t
Rækkevidde: 350 km
Vægt: 24,8 tons kampklar
Bredde: 3,18 m
Højde: 3,28 m (rør i kørestilling)
Længde: 6,19 m vognen / 9,13 m rør i kørestilling kl. 12
Besætning: 7 mand
Bevæbning: 155 mm Haubits m/6,05 m rørlængde ; 12,7 mm maskingevær (TMG)
Motor: 9,3 liter V8 Detroit diesel 425 HK
Transmission: –
Indførelses år: 1965
Udfaset år: 2021