www.pansermuseet.dk
M113 A1 MEK

M113 A1 er diesel udgaven af den oprindelige amerikansk udviklede M113 som kørte med benzin motor. De første vogne blev indkøbt til den danske hær i 1964 og der er i tidens løb indkøbt ca. 680 M113 vogne, både som M113 (benzin) og M113 A1 (diesel). Danmark fik også en del M106 benzin udgaver som middeltung morter vogne, samt senere nogle M125 A1 (diesel) middeltung morter vogne.

Den har en besætning på 2 mand, en kører og en kommandør/skytte, og har plads til yderligere 10 infanterister i basis udgaven. Den er i den danske version bestykket med et 12,7 mm tungt maskingevær (TMG).

M113 er bygget af aluminium, hvilket giver en række af de samme kvaliteter som stål, men reducerer vægten. Det gør bl.a. at den kan transporteres med fly.

Da den pansrede mandskabsvogn (PMV) blev indkøbt til brug ved hærens enheder i 1968. Blev der i årene indtil 1999 kun gennemført mindre opdateringer/moderniseringer.

I 1999 gennemførte hæren et større ombygningsprogram på M113 familien, hvor 257 stk. PMV M113 A1 blev opgraderede til PMV M113 G3 DK, her i blandt forlængelse med 66 cm af 70 stk. til PMV M113 G3 DK, LANG. Modifikationen omfattede bl.a. ny motor, transmission, bremsesystem, forstærket undervogn, nye bælter, udvendige brændstoftanke samt for G3 LANG versionens vedkomne – forlængelse med et ekstra vejhjul. Denne opdatering/modernisering blev afsluttet i 2003.

Et mindre antal G3 vogne er senere ombygget til PMV M113 G4 DK. Modifikationen omfattede bl.a. forbedret pansring i bunden, øget højde af vognen for at give mere plads i mandskabsrummet og forbedret brandundertrykkelses udstyr.

G3 og G4 udgaverne var oprindelig med metalbælter, disse er nu udskiftet til gummibælter.

Varianter

  • Infanteri
  • Sanitet
  • Morter
  • Mekanikker
  • Panserværn TOW
  • Kommando
  • Pejleradar
  • Artilleriobservatør
  • Brandslukning

Vi har udstillet en M106 (benzin) og flere udgaver af M113 A1 vognene, samt nogle G3 og G4 DK udgaver. De udstillede køretøjer er fuldt køreklarer.

M106/M113 og M113 A1/M125 A1 familien
Oprindelsesland: USA
Type: Pansret mandskabsvogn
Hastighed: M106/M113 80 km/t ; M113 A1/M125 A1 64 km/t
Rækkevidde: M106/M113 300 km ; M113 A1/M125 A1 480 km
Vægt: 9,2 tons kampklar i infanteri udgave
Bredde: 2,69 m (uden tillægspanser)
Højde: 2,5 m
Længde: 4,86 m
Besætning: 2 + 10 mand i infanteri udgave
Bevæbning: 12,7 mm maskingevær (TMG) som basis bevæbning (andre våben i henhold til vogn opbygningen)
Motor: M106/M113 – V8 5,9 liter 209 HK Chrysler 75 M benzin ; M113 A1/M125 A1 – V6 5,2 liter 210 HK Detroit diesel
Transmission: M106/M113 – Allison automatisk gearkasse 6 frem, 1 bak ; M113 A1/M125 A1 – Allison automatisk gearkasse 3 frem, 1 bak
Indførelses år: 1964
Udfaset år: Omkring 1999-2000 for de M106/M113/M113 A1/M125 A1 vogne som ikke blev ombygget til G3
M113 G3 DK familien
Oprindelsesland: Tyskland (USA)
Type: Pansret mandskabsvogn
Hastighed: 58 km/t
Rækkevidde: 520 km
Vægt: 15 tons (i infanteri udgave)
Bredde: 2,69 m (uden tillægspanser)
Højde: 2,5 m
Længde: 5,6 m (6,3 m LANG)
Besætning: 2 + 8 mand (i infanteri udgave)
Bevæbning: 12,7 mm maskingevær (TMG) som basis bevæbning, 76 mm røgkastere (andre våben i henhold til vogn opbygningen)
Motor: MTU 6V 183 TC22 6-cylinder dieselmotor, 10,6 liter 300 HK
Transmission: ZF LSG 1000 gearkasse 6 frem, 2 bak
Indførelses år: 1999-2003
Udfaset år: Omkring 2020-21 for de fleste G3 udgaver. Mindre antal vogne stadig operative som G3 og G4 udgaver